This Beautiful Banner is included in Essentials!

Ny rapport: Stor efterspørgsel efter lejekontorer

Ifølge en ny rapport udarbejdet af Nybolig Erhverv og den britiske ejendomsmægler virksomhed, Savills, er der lige nu en enorm stor efterspørgsel på lejekontorer. Og det gør sig faktisk gældende fra Kerteminde til København. I hele landet bliver kontorerne nemlig lejet ud, næsten før de rammer udlejningsannoncerne. Noget tyder altså på, at erhvervslivet for alvor er ved være kravlet ud af det dybe hul i økonomien, som finanskrisen i 2008 gravede.

Fornuftigt at leje

Når der er stor efterspørgsmål på lejeboliger, er det nemlig også ofte et tegn på, at der er gode vækstmuligheder for små og nyopstartede  virksomheder.  Det er nemlig denne slags firmaer, som oftest benytter sig af at leje sit kontorlokale, da listen af fordele for virksomhederne er lang.

Den største fordel må siges at være, at man ved at leje har mulighed for nemt og hurtigt at tilpasse lokalerne til virksomhedens vækst. Som iværksætter kan man, hvis man vel og mærke har succes, opleve en meget stejl vækstkurve. Et kontor kan altså hurtigt blive for småt, og det er her, at det er smart at have lejet og ikke købt. Med kort proces kan man nemlig opsige sin lejekontrakt, og man er derfor hurtigt videre til et kontor, der bedre møder virksomhedens behov.

Set fra et økonomisk perspektiv er det billigere at leje end at investere i et kontor. Pengene er ofte små for start-up virksomheder, og de er bedre givet ud andre steder end et stort indskud ved køb af kontor.

Kræsne lejere

”Markedsrapport – Erhvervsejendomme i Danmark”, som rapporten fra Nybolig Erhverv hedder, peger også på en anden væsentlig ting i de dansk erhvervsudlejnings billede. Nemlig at lejerne er kræsne. Der tegner sig et billede af, at rene linjer, smukke lysindfald og gulv til loft vinduer er i højere kurs end røde mursten og blondegardiner. Rapporten fortæller nemlig, at lejerne vil have moderne faciliteter. Og det giver god mening. Et lyst og indbydende miljø er nemlig med til at højne det gode arbejdsmiljø for de ansatte.

Derudover tyder noget også på, at virksomheder tænker kontoret som en del af firmaet image udadtil. Man er altså bevidst om sit helhedsindtryk til kunder hele vejen rundt; fra hjemmeside, til ansatte og også altså til kontoret. Og det er faktisk ikke helt dumt. Et indbydende og professionelt kontormiljø sender et signal om seriøsitet og loyalitet. Og det er to vigtige parametre, når man har kundebesøg og generelt skal præsentere sin virksomhed til omverdenen.

Rapporten påpeger dog også, at netop disse lækre, moderne kontorer ikke hænger på træerne. De, som bliver udbudt, er hurtigt lejet ud, og der er generelt ikke ret mange kontorer ledige, som opfylder disse krav. Men heldigvis kan man som virksomhedsejer gøre rigtig meget med den rette indretning og faktisk gøre udtrykket langt mere personligt end rene linjer og hvide vægge.

Related Posts
Leave a Reply

Your email address will not be published.Required fields are marked *